Kære venner af den gyldne drik

Velkommen til vores fjerde nyhedsbrev i 2010.

Dette nyhedsbrev omhandler vores deltagelse i Ringsted Middelalderfestival, som afholdes fredag den 20. august fra kl. 16.00 til 22.00 og lørdag den 21. august fra kl. 10.00 til 22.00.

—●—

De sidste 4 tirsdage har en gruppe på mellem 6 og 7 medlemmer mødtes til arbejdsaftner i Ridehallen på Ringsted Kaserne. Vi aftalte med Ringsted Museum at vi i stedet for at betale for en bodplads, renoverede de boder der skulle bruges samt 2 kærrer. Desforuden står vi for selve opsætningen og nedtagningen, dog uden transporten. De aftner vi mødes oser af hygge, vi smager på forskellige Whiskyer, fortæller historier, nogen er mere sande end andre og vil får udført det arbejde vi skal.

Vi er næsten færdige og næste opgave, opsætning, venter forude. Vi regner med at sætte boder op fra 17. august kl. 18.00. Det forsøges også at blive lavet et daghold som vil arbejde om torsdagen den 19. august. Nedtagningen skal gøres om søndagen den 22. august. Hvis der er nogen derude som har lidt tid tilovers for foreningen kan i henvende jer til undertegnede. Såfremt i har mulighed for at komme om torsdagen på dagholdet kontakt venligst Kjeld, på 21474455.

Under selve festivalen vil vi være udklædte som munke, kutterne hertil laves af Asta. Vi vil udskænke Irsk Whisky, en standard Jameson og en bedre Redbreast. Leverandøren er Skjold Burne, Ringsted, som vi har lavet en aftale med. Såfremt der skulle komme medlemmer forbi har vi nok en overraskelse under bordet.

Vi håber på at se mange af jer ved MWL boden for at få en sludder og en lille en til halsen.

Dette var alt for denne gang, og endnu engang tak til dem der indtil videre har hjulpet MWL til at kunne deltage i Ringsted Middelalder festivalen.

—●—

Venlig hilsen
Willy Paulsen