fre 9. dec 2011
Referat – Ordinær generalforsamling d. 18. november 2011.
Sted: Ringsted Museum v. Møllen, Køgevej 41, 4100 Ringsted
Tilstede: 21 medlemmer.
Valg af ordstyrer – Steffen Holm.
1. Oldermandens beretning.
SKÅL – der blev nydt en Glenrothes Robur Reserve, 40%.
Oldermanden opsummerede MWL´s 4rd år, med bl.a. en gennemgang af årets smagninger og medlemsaftener, hvor især ”Highland 20+” og Grainsmagningen står stærkt i erindringen.
Vores deltagelse i Ringsted Morskabsteater gik godt. Et lille overskud blev det til.
MWL har fået trykt medlemstrøjer, som kan købes for kr. 200,-
Første medlemsaften i 2012, bliver den 6. januar med temaet Fusel Whisky.
Første smagning i 2012 bliver en eksklusiv Japansk smagning d. 2. marts
Beretningen blev godkendt
2. Kassemesterens aflægges af regnskab.
Kassemesteren (Carsten) gennemgik regnskabet 2011 hvor underskuddet blev kr. 2.004,30.
Budgettet 2012 udsendes senere.
Posekigger Teddy Pilhøj havde et par bemærkninger vedr. manglende regning/faktura på indkøbte flasker samt MWL´s tilskud til minibus i Edinburgh.
Willy oplyste at MWL fortsat ville støtte medlemmernes deltagelse i Whiskyarrangementer i både indland og udland. Så længe de holdes i MWL regi og er godkendt af bestyrelsen.
Fremover skal der udarbejdes en regning ved privatsalg, hvis der ikke foreligger en bon/faktura.
Regnskabet blev godkendt
3. Fastsættelse af kontingent.
Prisen fastholdes fra i år. Kr. 200,- pr. person eller kr. 300,- pr. husstand.
4. Behandling af indkomne forslag.
Ingen forslag fremkom i tide, men der blev alligevel diskuteret hvorvidt MWL skal have en Facebook side. Idéen blev positivt modtaget, så der arbejdes videre med sagen.
5. Valg af bestyrelse og suppleanter.
Carsten Lindegaard og Micky Holdorf blev valgt til bestyrelsen.
Kjeld Sierant, Morten Steinmeier og Steffen Holm blev valgt som suppleanter.
6. Valg af posekigger.
Teddy Pilhøj blev genvalgt som posekigger.
Asta Holm blev valgt som ny posekigger suppleant.
7. Eventuelt.
Skriver (Søren) fortalte om MWL´s whiskytur til Edinburgh hvor 11 medlemmer deltog.
Det blev i samme forbindelse oplyst, at der arbejdes på en ny whiskytur til Skotland i foråret 2013. Planen er at deltage i Speyside Spirit Festival.
Oldermand (Willy) efterlyste personer der kunne tænke sig at overtage efter Anne. Vigtigst er rengøringen efter smagningerne.
På Midtsjællands Whisky Laug’s vegne
Søren Thrysøe